AAU logo
Research

PhD defense by Olav Lilleholt Schjørring

Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital har den glæde at invitere til ph.d.-forsvar ved afdelingslæge Olav Lilleholt Schjørring, Afdeling for Anæstesi og Intensiv Medicin, som forsvarer ph.d.-afhandlingen: Handling Oxygenation Targets in the Intensive Care Unit

Time

27.06.2019 kl. 14.00 - 17.00

Description

Ph.d.-forsvaret finder sted

Torsdag den 27. juni 2019 kl. 14.00 
Auditoriet, Medicinerhuset, Aalborg Universitetshospital

Efterfølgende vil der være reception.
Alle er velkomne.

 

Vejledere

Professor Bodil Steen Rasmussen (Hovedvejleder),
Afdeling for Anæstesi og Intensiv Medicin,
Aalborg Universitetshospital, Danmark

Professor Anders Perner,
Intensiv terapiklinik, afd. 4131,
Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet, Danmark


Bedømmere

Professor Peter Søgaard (formand),
Klinisk Institut,
Aalborg Universitet, Danmark

Professor Mike Grocott,
Clinical and Experimental Sciences,
University of Southampton, England, Storbritannien

Professor Lars Simon Rasmussen,
Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret,
Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet, Danmark

 

Om ph.d.-afhandlingen

Ilttilskud spiller en central rolle i behandlingen af patienter med lungesvigt indlagt på intensiv afdeling. Frygten for livstruende iltmangel har imidlertid ført til en meget liberal behandling med ilt, hvor en stor del af intensivpatienterne har et iltindhold i blodet, der ligger over normalområdet, og modtager iltfraktioner i indåndingsluften der er flere gange iltindholdet i atmosfæren. Denne praksis er muligvis ikke hensigtsmæssig, da høje iltfraktioner i indåndingsluften og højt iltningsniveau i blodet medfører flere veldefinerede bivirkninger, og er påvist associeret med en øget dødelighed blandt flere undergrupper af kritisk syge patienter, herunder patienter indlagt på intensiv afdeling. Det optimale iltningsniveau, der afvejer risikoen for iltmangel i forhold til risikoen for bivirkninger ved iltbehandlingen, kendes imidlertid ikke.

Afhandlingens omdrejningspunkt er igangsættelsen af et stort europæisk multicenter randomiseret klinisk forsøg, Handling Oxygenation Targets in the Intensiv Care Unit (HOT-ICU), der undersøger et højere versus et lavere iltningsmål i blodet hos akutindlagte patienter på intensiv afdeling med lungesvigt. Indeholdt i afhandlingen er de forberedende studier til forsøget, hvilket indbefatter en spørgeskemaundersøgelse til afklaring af intensivlægers præferencer og holdninger i forhold til ilttilskud til respiratorbehandlede patienter samt et observationelt studie af patienter indlagt på fem intensive afdelinger i Region Nordjylland, hvis formål det var af klarlægge den nuværende kliniske praksis på området, samt at undersøge sammenhængen mellem et højt iltningsniveau i blodet og dødelighed. Slutteligt, så indeholder afhandlingen den publicerede protokolartikel for HOT-ICU-forsøget, den nuværende forsøgsstatus, og en leder-artikel der argumenterer for valget af den arterielle ilttension som iltningsparameter i forsøget.

HOT-ICU-forsøget blev igangsat i juni 2017 og pågår i fem europæiske lande, aktuelt er 1.760 af 2.928 patienter inkluderet. Forsøget vil bidrage med ny viden indenfor et område hvor dette er hårdt tiltrængt, og vil derved fremadrettet være med til at sikre en mere videnskabeligt baseret, hensigtsmæssig brug af ilttilskud til patienter med akut lungesvigt indlagt på intensiv afdeling.

Host

Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital

Address

Medicinerhuset, Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg

Events at AAU

See the list