Af Helene Gottschalk, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colorbox

Hvis en 13-årig må arbejde på McDonald's, hvorfor må vedkommende så ikke spille professionel fodbold eller tennis under samme betingelser? Det spørgsmål stiler forsker Jørn Sønderholm fra Aalborg Universitet i en ny artikel, der netop er blevet accepteret til Oxford Handbook of Sports Ethics, hvilket betyder, at artiklen er peer-reviewed og redigeret af anerkendte forskere.

I Danmark er det forbudt for sportsklubber at indgå kontrakter med unge under 15 år, men samtidig er det tilladt for børn på 13 år at påtage sig lønnet arbejde. Det er et paradoks, der ikke giver mening, ifølge forsker Jørn Sønderholm.

”Det er en falsk beskyttelse af børnene, at de ikke må få kontrakter før de er fyldt 15 år, for de træner jo intensivt alligevel”, lyder det fra forskeren.

Elitesportsmiljøet for børn er ureguleret

Jørn Sønderholm peger på, at ingen vågner op på deres 15-års fødselsdag med et talentniveau, der gør dem attraktive for professionelle klubber. Det kræver års intensiv træning og er ofte et projekt, der er blevet søsat, da barnet var 5-6 år. Men det er alt sammen træning, der foregår uden en kontrakt og uden formelle begrænsninger af træningstimer, krav til kost eller restitution.

”I dag træner 11-12-årige piger og drenge tennis, fodbold og golf på højt niveau og intensivt, men uden nogen form for kontraktuelle rammer. Alt det der sker, før de fylder 15 år, er fuldstændig ureguleret”, siger han.

Tre betingelser for professionelle børnekontrakter

Artiklen argumenterer for, at det er moralsk acceptabelt for børn at få en professionel kontrakt, hvis tre betingelser er opfyldt:

• Barnet har nået den alder, hvor lønnet arbejde generelt er tilladt (I Danmark 13 år for let arbejde)
• Barnet har lov til at dyrke sporten på konkurrenceniveau (Fx tillader DBU fodbold fra 7-8 år, boksning fra 15 år)
• Kontrakten overholder alle de arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler, der gælder for børnearbejde generelt (Fx at barnet kun må træne to timer om dagen på skoledage, og at de ikke må arbejde senere end til klokken 22)

"Hvis en 13-årig ikke må arbejde efter kl. 22 på McDonald's, så må vedkommende heller ikke på FCK efter det tidspunkt," understreger Jørn Sønderholm.

Kontrakter som beskyttelse – ikke kommercialisering

Forskerens pointe er ikke at kommercialisere barndommen, men tværtimod at beskytte den bedre.

Uden en formel kontrakt med regler for, hvad børnene må og ikke må, er det op til de enkelte klubber og børnenes forældre at styre deres træning. Og det er ofte med til at skabe et usundt miljø for børnene.

"Ved at introducere penge tidligere – sætter vi rammer op, som gør, at der ikke bliver kørt rovdrift på dem”, siger Jørn Sønderholm.

Forskeren henviser til den amerikanske college-sport, hvor National Collegiate Athletic Association (NCAA) har klare regler for, hvor meget studerende må træne, netop for at sikre at sporten ikke overtager deres liv.

Artiklen indgår i Oxford Handbook of Sports Ethics, der udgives af Oxford University Press, og forventes at bidrage til den internationale debat om børn i elitesport.

Om undersøgelsen: 

"On Professional Child Athletes: Why Serving for Money in Tennis is Morally Comparable to Serving for Money at McDonald's" er accepteret til publikation i Oxford Handbook of Sports Ethics (Oxford University Press).

Kontakt: 

Jørn Sønderholm, professor, Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.

Telefon: 61 14 57 11 og e-mail: jorns@ikl.aau.dk 

Jørn er udenlands indtil 5. januar og kan derfor bedst kontaktes via Whatsapp – han er tilgængelig for interviews i hele perioden.