Af Nina Hermansen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Mavesmerter, diarré og invaliderende træthed er en del af hverdagen for millioner af mennesker verden over, der lever med Crohns sygdom - en af to hovedformer for inflammatorisk tarmsygdom. Forekomsten af den kroniske og alvorlige lidelse stiger overalt i verden, og der findes stadig ingen kur.

Derfor er der behov for markant bedre muligheder for både at forudsige og forebygge sygdommen. Og det har forskere fra Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) på Aalborg Universitet nu fået en stor bevilling til at arbejde på.

Med en bevilling på 5,6 mio. dollars (38 mio. danske kr.) fra The Leona M. and Harry B. Helmsley Charitable Trust skal forskerne gennemføre den største og mest omfattende undersøgelse til dato af de tidligste tegn på Crohns sygdom, altså før diagnosen overhovedet stilles.

Målet er at få en bedre forståelse af de biologiske mekanismer, der er i spil, når sygdommen udvikler sig. 

Begrænsede prøver har bremset fremskridt

For at kunne undersøge, hvad der sker i kroppen i de tidlige stadier, vil forskerne bruge blodprøver fra Danmarks Nationale Biobank.

Tine Jess, professor og leder af PREDICT, siger:

“Millioner af unge verden over lever med Crohns sygdom, og det har store konsekvenser for deres liv. I dag har vi ikke mulighed for at forebygge sygdommen, fordi vi mangler viden om, hvad der sker i kroppen, før sygdommen bryder ud. Ved at analysere de unikke danske blodprøver, som er taget op til 20 år før diagnosen, håber vi at kunne ændre på det.”

Hvem udvikler sygdommen – og hvorfor?

Ifølge Tine Jess spiller flere faktorer ind på, om sygdommen udvikler sig. Det er i det seneste år kommet frem, at der sker ændringer i kroppen, før symptomerne viser sig, og meget tyder på, at den tidlige fase af sygdommen er længere end hidtil antaget. Men præcis hvilke biologiske forandringer, der sker, og hvornår, er uvist.

Derfor vil forskerne analysere 3.000 blodprøver fra personer, der senere har fået Crohns sygdom, og sammenligne dem med 3.000 kontrolprøver fra personer, der ikke har udviklet sygdommen. 

“Med 6.000 prøver får vi mulighed for at undersøge flere faktorer samtidig og undersøge dem over tid. Målet er at udvikle en model, der kan forudsige, hvem der har øget risiko for at udvikle sygdommen, så vi kan sætte ind i tide,” siger Tine Jess.

Dansk sundhedsdata som global nøgle

Den store bevilling fra Helmsley er ifølge Tine Jess også et tydeligt bevis på, hvorfor de danske infrastrukturer med sundhedsdata og biobanker er noget ganske særligt, og at de kan bruges globalt til at frembringe ny viden om sygdommes tidlige udvikling til gavn for alle. 

”På længere sigt er håbet, at indsigterne fra projektet kan være med til at forebygge en række kroniske sygdomme, herunder inflammatorisk tarmsygdom, både i Danmark og internationalt.”