Af Simon Danneskiold-Samsøe, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

I midten af 1800-tallet stod danske landmænd overfor en række eksistentielle udfordringer. De bundede primært i, at økonomien var presset på grund af store godser, udenlandske producenter og en svag forhandlingsposition overfor køberne. Løsningen endte som en hjørnesten i vores danske samfundsmodel og kultur, og andelstanken er siden overført til en lang række andre brancher.

Selvom vores udfordringer med klima og miljø i dag på mange måder er anderledes end landmændenes dengang, så er principperne bag andelsbevægelsen og små fællesskab stadig sunde, og det kan hjælpe os på vej med at sikre et mere bæredygtigt forbrug. Det dokumenterer forskere fra Aalborg Universitet i en ny forskningsartikel.

”Hvis vi vil nå vores klimamål og sikre godt lokalmiljø med mange arter og masser af liv, er det ikke nok at kigge på at effektivisere og optimere den måde, vi gør tingene på i dag. Vi er nødt til at kigge på vores forbrug i et helt nyt lys og ændre den måde, vi organiserer vores forbrug og produktion på. Her er andelstanken, hvor man organiserer sig i mindre fællesskaber, rigtig spændende at kigge på”, siger Line Kryger Aagaard, der er postdoc på BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved AAU.

Nøgleordet nøjsomhed

Selvom forskningen viser, at der generelt er stor forståelse for, at vi skal blive bedre til at spise efter årstiderne og lokalt, bo mindre og benytte bæredygtig transport, så er mange af vores samfundsstrukturer bygget i så store størrelser, at de af forskellige årsager kan være svære at ændre ved. De problemer forsvinder, hvis vi bliver bedre til at organisere os i mindre fællesskaber, hvor hvert enkelt medlem har større indflydelse og ansvar.

”For mig er nøgleordet nøjsomhed. Hvor store aktører ofte har effektivitet og profit for øje, kan mindre fællesskaber i langt højere grad prioritere andre værdier, som f.eks. lokalmiljø, fællesskab og hverdagsvelfærd,” siger Line Kryger Aagaard. Hun fortsætter:

”Et godt eksempel er andelslandbrug, hvor almindelige familier køber en andel af høsten og på den måde deler risiko og gevinst med landmanden. Udover at det sikrer lokalt producerede grønsager fra årstiden, skaber det lokal forankring og et tættere forhold mellem producent og forbruger. Det er i sidste ende med til at sikre mere bæredygtige beslutninger.”

Studiet bygger på fokusgrupper med 52 aktører fra fødevare-, bolig- og mobilitetssektoren og peger også på, at politiske rammer og støtteordninger bør fremme kollektive og nøjsomhedsorienterede løsninger. Det kan ske gennem adgang til jord, støtte til andelsprojekter og ændrede udbudskrav, der prioriterer fællesskabsbaserede initiativer.