Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

- Hvis du arbejder med grundforskning, sker det ikke nødvendigvis så ofte, at medie-Danmark ringer og giver dig mulighed for at formidle din forskning til omverdenen. Med Twitter-profilen kan du kommunikere din forskning, som du vil, og du kan give omverdenen en bredere indsigt i hverdagen som forsker.

Sådan lyder det fra postdoc Maria Simonsen fra historiestudiet på Institut for Politik og Samfund. Hun og kollegaen postdoc Anette Larner er initiativtagere til AAUforskeren. En Twitter-profil, som på kun to måneder har formået at tiltrække flere end 475 følgere – herunder adskillige journalister, politikere, forskere fra andre danske universiteter og diverse branchefolk med relation til universitetsverdenen.

Ny AAU-forsker på profilen hver uge

ængigt af AAU’s officielle kanaler på sociale medier. Hver uge sætter en ny AAU-forsker sig til tasterne og har frie rammer til at formidle sin egen forskning til omverdenen.

- Med profilen ønsker vi at bryde ud af elfenbenstårnet og nå ud til politikere, journalister og NGO’er der, hvor de er. Vi vil gerne trække noget mere fokus til AAU og den fremragende forskning, der foregår her. Når medierne har brug for eksperter, vil vi gerne have, at de ringer hertil – ikke kun til KU, forklarer Anette Larner.

Som forsker er man ifølge universitetsloven forpligtet til at formidle sin forskning til omverdenen. Maria Simonsen og Anette Larner ser forskningsformidlingen på Twitter som et godt supplement til formidling via traditionelle medier. Som yngre forskere oplever de, at det kan være en udfordring at få taletid eller spalteplads hos medierne.

- Hvis du skriver en kronik til en avis, skal den være samfundsrelevant og aktuel for at blive bragt. På Twitter er der ingen begrænsninger i forhold til, hvad du kan skrive om. Du kan skrive om al forskning. Intet er for nørdet, siger Maria Simonsen.

Anette Larner bakker op:

- På Twitter kan du formidle din forskning og deltage i debatten uden at være et ’kendt’ navn. Det giver nogle helt andre muligheder, siger hun.

Debat om eksterne forskningsmidler

Anette Larner brugte sin uges værtskab på AAUforskeren til at diskutere arbejdsvilkår og universiteternes interne konkurrence om eksterne forskningsmidler. Det endte i en Twitter-dialog med Camilla Gregersen, forkvinde for Dansk Magisterforening, og ved ugens udgang havde hun fået omkring 24 flere følgere på sin personlige Twitter-profil. Det samme skete for Maria Simonsen, da hun styrede profilen i en uge.

- Mange flere af mine kolleger ved nu, hvad jeg arbejder med, og det har også været med til at udvide mit netværk af forskere fra andre universiteter, fortæller Maria Simonsen.

Forskere fra alle fakulteter er velkomne til at tweete

De otte forskere, der indtil videre har tweetet fra AAUforskeren, kommer alle fra institutter på Det Humanistiske Fakultet (HUM) og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF). Maria Simonsen og Anette Larner håber, at forskere fra ph.d.-niveau og op vil melde sig ved tasterne på AAU’s øvrige fakulteter. I de kommende uger vil forskere fra STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics) stå for værtskabet.

- Man behøver ikke have en Twitter-profil for at melde sig, og vi hjælper gerne vores kolleger med at komme i gang. Det er meget forskelligt, hvordan de enkelte værter har grebet opgaven an. Man skal være indstillet på at tweete et par gange dagligt, men man er på ingen måde bundet til profilen 24/7, understreger Maria Simonsen.

Initiativtagerne håber, at AAUforskerens fremtog på Twitter vil fortsætte.

- Jeg håber, at profilen om et år har 2.000 følgere, og at den indeholder tweets fra alle sider af universitetet. Derudover er mit store håb, at vi ser flere AAU-forskere i medierne, siger Anette Larner.

Medarbejdere som kommunikatører

Martin Bylund Larsen er digital kommunikationsrådgiver i AAU Kommunikation, hvor han er ansvarlig for AAU’s officielle kanaler på diverse sociale medier. Han roser forskernes initiativ på Twitter.

- Det er skønt, at vores forskere tager initiativ til egen formidling. Vi lever ikke længere i en verden, hvor det kun er ledelsen eller kommunikationsmedarbejderne, der kan kommunikere. Det har sociale medier vendt på hovedet for længst. Flere og flere organisationer lægger kommunikationsstrategier, der indtænker, at ”alle kommunikerer” – det er simpelthen bare en del af den medievirkelighed, vi har nu, fortæller han.

Ifølge Martin Bylund Larsen er Twitter en velegnet kanal til formidling af flere årsager. Dels er alle profiler som udgangspunkt åbne, så man skal ikke connecte for at kunne skrive til andre – det kan man bare gøre.

- Derudover er Twitter en solid søgemaskine, så gennem de rette søgninger og hashtags, kan man både følge med i de helt rette samtaler og sørge for at ens egne tweets lettere bliver fundet under en bestemt dagsorden, siger Martin Bylund og henviser til hashtag #dksund for sundhed eller #dkgreen for bæredygtighed.

3 hurtige tips til at komme i gang på Twitter:

• Start med at lytte. Følg profiler og hashtags, du finder spændende og se hvilken værdi det giver dig. Vær nysgerrig.
• Sociale medier er en dialog, ikke monolog. Stil gerne spørgsmål og respondér, hvis andre svarer eller tagger dig.
• Alle nyoprettede profiler starter med 0 følgere. Gør det til vane at tweete regelmæssigt og gå efter at give værdi og indsigt. Så kommer følgerne med tiden.

Vil du være med?

Er du interesseret i at formidle din forskning via Twitter-profilen eller blot høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte initiativtagerne, Anette Larner og Maria Simonsen.