News
Nyt AI-center skal hjælpe patienter og sundhedsprofessionelle
Published online: 25.09.2026

News
Nyt AI-center skal hjælpe patienter og sundhedsprofessionelle
Published online: 25.09.2026

Nyt AI-center skal hjælpe patienter og sundhedsprofessionelle
News
Published online: 25.09.2026

News
Published online: 25.09.2026

Af Torben Haugaard Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: AAU
Kunstig intelligens har potentiale til at forandre det danske sundhedsvæsen fundamentalt. Det er godt nyt for de voksende patientgrupper og pressede sundhedsprofessionelle.
Men teknologi skaber ikke værdi alene. Der er brug for et miljø, hvor klinikere, forskere og data scientists samarbejder om at udvikle løsninger, som både er teknisk stærke og klinisk relevante.
Løsningen er Centre for AI in Health, der samler kompetencer på tværs af AAU SUND.
Centret skal skabe den kritiske masse, der kan omsætte forskning til konkrete løsninger på reelle udfordringer i sundhedsvæsenet.
”AI skal hjælpe os med at forebygge sygdom, understøtte bedre beslutninger og skabe mere sammenhængende behandlingsforløb, så patienterne får den rette behandling på det rette tidspunkt," siger Martin Bøgsted, professor ved Klinisk Institut, AAU, og leder af det nye center.
Kunstig intelligens fylder mere end nogensinde inden for sundhed. Så hvorfor er der behov for et nyt AI-forskningscenter?
Her er svaret klart fra vicecenterleder Lasse Riis Østergaard, som er professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU.
”Alt for mange AI-løsninger bliver udviklet uden en dyb forståelse af den kliniske virkelighed. Når forskere og sundhedsprofessionelle samarbejder, sikrer vi, at løsningerne tager udgangspunkt i behov, der passer ind i arbejdsgangene - og kommer patienterne til gavn,” siger Lasse Riis Østergaard.
Inden længe mødes forskere og klinikere til en workshop, hvor de skal diskutere opbygningen af centret og dets aktiviteter og langsigtede udvikling.
Både Martin Bøgsted og Lasse Riis Østergaard har store forventninger til fremtiden. Om fem år håber de at kunne pege på konkrete AI-løsninger, som er udsprunget fra centret og har afgørende effekt på både patientforløb, arbejdsgange og forskningen, der former fremtidens sundsvæsen.
Men ambitionen rækker endnu længere end nye AI-løsninger.
”Centret skal være et naturligt samlingspunkt for forskning i AI og sundhed, hvor nye talenter, stærke samarbejder og internationale projekter vokser frem. Sammen kan vi fremme anvendelsen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet i mange år fremover,” siger Lasse Riis Østergaard.