Professor giver unikt indblik i digital sundhed og HCI
: 08.04.2025

Professor giver unikt indblik i digital sundhed og HCI
: 08.04.2025

Professor giver unikt indblik i HCI og digital sundhed
: 08.04.2025
: 08.04.2025
Af Peter Witten, AAU Kommunikation og Public Affairs
Den teknologiske udvikling inden for sundhedssektoren sker med raketfart, og på hospitaler og medicinske klinikker er højteknologisk udstyr, digital analyse og AI for længst blevet implementeret.
De digitale fremskridt har haft enorm betydning, men samtidig er brugervenlighed og forståelighed for både patienter og sundhedspersonale lige så vigtige. Det er her, Human-Computer Interaction (HCI) kommer ind i billedet.
Professor Ann Blandford fra UCL (University College London) er ekspert på dette område - hun er en frontløber, når det gælder HCI.
Fredag 4. april fortalte hun om fremskridt og udfordringer inden for digital sundhed under en gæsteforelæsning i auditoriet på Institut for Datalogi på AAU.
"Hvis brugeren ikke kan bruge det, virker det ikke." En udtalelse, der også i høj grad gælder for digital sundhed, påpegede Ann Blandford.
Professor Niels Van Berkel fra Institut for Datalogi ved AAU fremhæver hendes ekspertise:
"Professor Ann Blandfords akademiske lederskab og banebrydende vision inden for Human-Computer Interaction har påvirket teknologiudviklingen positivt og har ført til en række imponerende bidrag til digital sundhed."
Han tilføjede: "Vores samarbejde med Blandford startede for mere end 15 år siden og har været betydningsfuldt for udviklingen og professionaliseringen af vores indsats på Institut for Datalogi."
Fredag blev Ann Blandford udnævnt til æresdoktor ved AAU.