Af Nina Hermansen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Atrieflimren, også kendt som hjerteflimmer eller forkammerflimmer, er en af de mest almindelige hjertekarsygdomme. Faktisk kan hver tredje dansker forvente at blive ramt af sygdommen, der øger risikoen for alvorlige følgesygdomme så som hjertesvigt og stroke.

Men trods markante fremskridt i behandling af atrieflimren, viser en ny dansk undersøgelse fra Aalborg Universitet, at sociale uligheder i overlevelse er stort set uændrede de seneste 20 år.

Artiklen er netop udgivet i det internationalt anerkendte tidsskrift The Lancet Public Health i samarbejde med University of Liverpool, Tufts Medical Center i Boston og Boston University.

Studiet bygger på landsdækkende danske registerdata fra mere end 380.000 patienter diagnosticeret med atrieflimren mellem 2000 og 2022 og dokumenterer, at forskelle i indkomst, uddannelse og sociale relationer fortsat har stor betydning for livslængden efter diagnosen.

Personer, der får diagnosen og har en lav indkomst, lever i gennemsnit 2,5 år kortere end dem med høj indkomst. Lavt uddannelsesniveau medfører et tab på 1,8 leveår, mens det at bo alene koster omkring 1,6 leveår.

“Fremskridt i håndteringen og behandlingen af atrieflimren har forbedret overlevelsen for alle, men ikke udlignet kløften mellem sociale grupper. Det er selvsagt et problem i et sundhedsvæsen med formelt lige adgang til behandling for alle. Især når vi så ved, hvor meget forebyggelse rent faktisk kan betyde,” siger studiets hovedforfatter, Nicklas Vinter, postdoc og læge fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet.

Han påpeger samtidig, at der globalt sker en stigning i forekomsten af atrieflimren, så resultaterne er relevante langt ud over Danmarks grænser.

De sociale og strukturelle barrierer skal frem i lyset

Ifølge Nicklas Vinter er årsagerne til uligheden ikke kun knyttet til den medicinske behandling, men også til sociale og adfærdsmæssige forhold. For nogle patienter kan behandlingsvejledninger være vanskelige at forstå og omsætte til konkret handling, og samtidig står mange uden et socialt netværk, der kan hjælpe med den praktiske støtte i hverdagen.

Derfor foreslår forskerne bag undersøgelsen et nyt redskab, FAIR-PRO-AF, der kan hjælpe beslutningstagere og forskere på tværs af sektorer med systematisk at nedbringe ulighed og skabe løbende forbedringer. 

Værktøjet er tænkt som et cirkulært arbejdshjul: først kortlægges de sociale faktorer, der påvirker overlevelsen. Derefter identificeres de barrierer, som står i vejen for lighed i adgang, kvalitet og effekt af behandling. I tredje trin prioriteres og iværksættes konkrete indsatser, og til sidst evalueres effekten – før hjulet drejer videre til næste runde.

”De sociale og strukturelle barrierer, som begrænser patienters adgang til viden, ressourcer og støtte, skal håndteres, hvis vi vil forbedre prognosen for alle. Det kræver en bredere indsats, hvor sundhedsvæsenet arbejder sammen med sociale og politiske aktører,” siger Nicklas Vinter.